Det er de pårørendes ansvar at anmelde dødsfaldet. Dette skal anmeldes til den afdødes lokale kirkekontor, men typisk vil den bedemand, de pårørende har henvendt sig til, sørge for at kontakte kirkekontoret.
Anmeldelse af dødsfaldet vil blive sendt videre til Skifteretten, der herefter indkalder de
pårørende til et telefonmøde. Indkaldelsen vil blive sendt til den, som bedemanden har oplyst
er kontaktperson – ofte ægtefælle eller børn. Formålet med dette telefonmøde er at skabe
overblik over, hvem der er arvinger, hvor mange midler der er i boet, og hvilken bobehandling,
der skal finde sted.
Vælger du at kontakte os umiddelbart efter dødsfaldet, vil vi tage kontakt til Skifteretten.
Hermed kan telefonmødet undgås og der spares typisk lidt tid.
Vi anbefaler, at du kontakter os umiddelbart efter dødsfaldet for at få afklaret, hvorledes boet skal skiftes.
Der er mange forskellige konsekvenser, herunder skattemæssigt, ved de forskellige muligheder for skifte.
Det er Skifteretten, der bestemmer over dødsboets midler, indtil det bliver udleveret.
Hvis der er beslutninger, betalinger eller lignende handlinger, som ikke kan udsættes, så kan de
pårørende henvende sig til Skifteretten. Herefter udpeges der af Skifteretten en midlertidig
bobestyrer, som kan foretage de nødvendige handlinger.
Et dødsbo består af alle afdødes aktiver, hvilket for eksempel inkluderer pengeinstitutkonto,
værdipapirer, biler, fast ejendom og alt indbo, samt evt. virksomhed, både personligt drevne
virksomheder og kapitalandele i selskaber.
Hvis afdøde har gæld (passiver) fratrækkes denne formuen (aktiver), og herefter findes
værdien af det samlede dødsbo.
Hvis den afdøde var gift og efterlader sig en ægtefælle, indgår ægtefællens midler også –
næsten altid – i dødsboet (en undtagelse er visse former for særeje).
De efterladte kan vælge forskellige former for bobehandling, da der er flere måder et dødsbo
kan skiftes på. Formerne er som følger:
• Boudlæg
• Ægtefælleudlæg
• Uskiftet bo
• Forenklet privat skifte
• Privat skifte
• Bobestyrerbehandling – både solvente og insolvente.
Nedenfor gennemgås de forskellige former kort, så du kan danne dig et overblik over
mulighederne.
Boudlæg
Nogle gange består dødsboet af så få midler, at aktiverne blot udleveres til arvingerne uden, at
det er nødvendigt med en egentlig bobehandling. Dette kaldes boudlæg. Boudlæg sker, hvis
dødsboets aktiver – fratrukket rimelige udgifter til begravelsen, omkostninger ved boets
behandling og gæld sikret ved pant – ikke overstiger 52.000 kr. (2025).
I sådanne tilfælde vil dødsboet blive udleveret til den nærmeste efterladte med det samme.
Her er det altid Skifteretten, der vurderer, hvem den nærmeste efterladte er, men det vil oftest
være den, der har sørget for begravelsen.
Rent praktisk foregår boudlæg således, at man allerede ved første møde i Skifteretten
fastlægger, om boudlæg er muligt.
Ægtefælleudlæg
Hvis den afdøde var gift, og ægteparrets samlede formue er under 910.000 kr. (2025), så har
den efterladte ægtefælle ret til at overtage hele boet uden yderligere indsigelse.
Det betyder,at den afdødes øvrige arvinger intet får.
Grænsen på de 910.000 kr. (2025) kan dog hurtigt blive overskredet. Når den samlede formue
gøres op, er beløbet nemlig inklusive alle de værdier, som den efterladte ægtefælle modtager
fra for eksempel forsikringer, pensioner og forsørgertabserstatning.
Vær dog opmærksom på, at hvis boet bliver udleveret til ægtefælleudlæg, kan det få
arvemæssig betydning mange år frem. Når den efterladte ægtefælle selv afgår ved døden, vil
halvdelen af vedkommendes dødsbo nemlig (i hovedreglen) tilfalde den førstafdøde
ægtefælles arvinger. Der er dog mulighed for at lave et testamente. Man bør derfor være
opmærksom på, at ægtefælleudlæg kan have stor betydning på længere sigt.
Uskiftet bo
Hvis den afdøde var gift og ægteparret har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, så har
den efterlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at sidde i uskiftet bo. At sidde i uskiftet
bo betyder, at man udskyder udbetalingen af arven, så den efterlevende ægtefælle overtager
retten til hele formuen, og derfor har økonomisk mulighed for at for eksempel blive boende i
den samme ejerbolig.
Boet vil blive skiftet, når den efterlevende ægtefælle afgår ved døden. Det vil dermed være
værdien når boet senere skiftes, der afgør dødsboets værdi.
Vær dog her opmærksom på, at det kan have uhensigtsmæssige, skattemæssige
og følelsesmæssige konsekvenser at sidde i uskiftet bo.
For eksempel kan den efterlevende ægtefælle ikke indgå nyt ægteskab uden at skifte boet.
Vi anbefaler derfor, at ægtepar i tide kontakter os for at få rådgivning og evt. få lavet et
testamente så ægtefællens økonomi kan sikres bedst muligt.
Ved boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo udleveres dødsboet uden et egentligt skifte.
Forat anvende en af disse tre former, skal visse betingelser være tilstede.
Hvis disse ikke er tilstede, eller man ikke ønsker disse muligheder, så er det et krav, at boet skiftes.
Det kan ske enten ved privat skifte eller bobestyrer skifte.
Privat skifte
Ved privat skifte skal arvingerne være enige. Som oftest giver arvingerne fuldmagt til en
advokat, der tager sig af alle relevante ekspeditioner og beslutninger i boet. Det er her et krav,
at alle arvingerne er enige om privat skifte samt, at boets aktiver forventes at overstige
passiverne.
Ved privat skifte vedgår arvingerne arv og gæld. Hvis arvingerne venter med at dele dødsboets
aktiver indtil en eventuel gæld er betalt, så hæfter arvingerne dog ikke for gælden. Arvingerne
må dog gerne fordele almindeligt indbo og løsøre.
Det kan være en stor mundfuld selv at varetage boets deling. Derfor anbefaler vi altid, at
arvingerne får advokatbistand. Mange af de ting, der skal foretages, for eksempel salg af boets
aktiver, kan få store økonomiske konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at det sker på det
rigtige tidspunkt og den rigtige måde. Nogle boer er skattepligtige og der skal derfor i disse
boer indsendes selvangivelser mv. Det gælder store boer og boer, hvor afdøde har drevet
virksomhed.
Bobestyrerbehandling – solvent/insolvent
Boet tages under bobestyrerbehandling, hvis:
• Afdøde havde bestemt dette i et testamente
• Arvingerne ikke kan nå til enighed om fordelingen af boets forhold
• Blot én arving selv foretrækker at lade en bobestyrer stå for processen
• Alle arvingerne selv er umyndige eller skal repræsenteres ved skifteværge
• Der ikke er nogle solvente arvinger
• Alle arvingerne bor i udlandet og ikke ønsker at stille sikkerhed for boets udlevering
• Det ikke inden rimelig tid er lykkedes at beslutte, at boet skal behandles på anden vis.
Bobestyreren vil oftest være en advokat udpeget af Skifteretten (en autoriseret bobestyrer),
eller en advokat som den afdøde selv har peget på i sit testamente.
Bobestyreren træffer alle afgørelser vedrørende bobehandlingen,
men alle væsentlige beslutninger skal forelægges for arvingerne, inden der træffes en afgørelse.
Hvis boet er insolvent, skal boet også behandles ved en bobestyrer. Et insolvent bo betyder, at
boets gæld overstiger værdien af aktiverne i boet, eller at boet ikke er i stand til at betale sine
forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Derfor arver arvingerne som udgangspunkt ikke
noget efter afdøde.
Hvis man som arving har mistanke om, at boet er insolvent, er det en god ide at være
opmærksom på, hvem der skal betale udgifterne i forbindelse med begravelsen. Et insolvent
bo kan nemlig ikke altid betale og dermed er det den, der har bestilt begravelsen, som
kommer til at betale for den.
Teksten er skrevet af advokat autoriseret bobestyrer Hanne Bruun Jacobsen.
MERKABA samarbejder med Advodan Aalborg, der ved dødsfald tilbyder et gratis indledende møde på 20-30 minutter, hvor de rådgiver om bobehandlingen samt valg af skifteform.
Du kan booke et møde ved at ringe Advodan Aalborg på 96313300 eller skrive til dem på aalborg@advodan.dk. Der er både mulighed for telefonisk og fysisk møde.
Gertrud Rasks Vej 64, 9210 Aalborg
CVR: 44876655